Undersøgelse

Patentundersøgelser

En nyhedsundersøgelse vil afdække allerede eksisterende patenter inden for et nærmere angivet område. Overvejer du at ansøge om et patent, er det derfor altid en god idé at få foretaget en nyhedsundersøgelse inden. Dermed undgår du, at der søges patent på en opfindelse, som allerede er kendt, og alternativt kan der i stedet bygges videre på teknikken. En nyhedsundersøgelse kan også kombineres med en krænkelsesvurdering. En krænkelsesvurdering fastlægger, om en erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen vil krænke eksisterende patentrettigheder. Således kan du inden produktion, import eller markedsføring af et nyt produkt sikre dig, at du ikke krænker andres patenter.

Varemærkeundersøgelser

Ønsker du at registrere et varemærke, men er i tvivl om hvorvidt det krænker tidligere rettigheder, kan Chas. Hude foretage en varemærkeundersøgelse. Mange varemærker er allerede registreret, så virksomhedens unikke idé eller reklamebureauets forslag til et slogan er måske ikke så unikt endda. Ved at få foretaget en undersøgelse kan du på et tidligt stadie få svar på om dit varemærke kan registreres. Vi vurderer også, om mærket har særpræg, da dette er en betingelse for registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Chas. Hude A/S | København: H. C. Andersens Boulevard 33 - 1780 København V | Århus: Marselisborg Havnevej 36 - 8000 Århus C