
29. december 2008
Rådgivere fra Chas. Hude står bag ny bog om immaterialret.
Ny lærebog fra Forlaget Thomson beskriver og behandler de klassiske immaterialretsdiscipliner ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret og varemærkeret.
IPR-rådgiver og advokat Lars Karnøe er redaktør og en af hovedforfatterne bag bogen, der netop er udgivet.
"Immaterialret - indhold, værdiansættelse og skat" er titlen på den 427 sider store værk.
"Bogen giver en teoretisk og praktisk gennemgang af værdiansættelse og beskatning af immaterielle rettigheder," siger Lars Karnøe, hvis kollega advokatfuldmægtig Mads Mortensen også har bidraget til bogen. Mads Mortensen skriver om retshåndhævelse.
Bogen er primært skrevet som lærebog til revisoruddannelsen. Studerende på andre uddannelser samt jurister, revisorer og bankfolk kan også have glæde af den praksisorienterede gennemgang af bogens emner.