Nyheder



24. november 2008

Prisbelønnet dansk design

Chas. Hude rådgiver GN Resound og ZYB Technologies, der netop er blevet tildelt Den Danske Designpris 2008/09.

Enestående design formgiver ikke blot et produkt, det er i ligeså høj grad med til at definere produktet.

Dansk Design Center har i en årrække hædret Danske virksomheder, der netop formår at skabe innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet.

Design hæver kvaliteten

Den 5. november 2008 blev Den Danske Designpris 2008/09 uddelt af HKH Kronprinsen i Dansk Design Center. 12 virksomheder fik tildelt designprisen ved at udmærke sig blandt de godt 100 tilmeldte forslag. Vinderne demonstrerer på forbilledlig vis, hvordan design og innovation hæver kvaliteten af vigtige elementer som æstetik, funktionalitet og social bevidsthed.

GN Resound og ZYB Technologies modtog Den Danske Designpris for udviklingen af noget så forskelligt som et høreapparat og et program til backup og opdatering af mobile telefonkontakter og kalenderoplysninger. Men den designmæssige tanke bag begge produkter er slående ens. Produkternes funktionalitet og innovative elementer understøttes af et smukt, enkelt og brugervenligt design.

Chas. Hude rådgiver begge virksomheder om beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder som design, varemærker og patenter.

Beskyt dit unikke design

"Design udgør ofte et unikt kendetegn ved et produkt. Det er muligt at designbeskytte produkter og opnå eneret til formgivningen og udseendet. På den måde kan man beskytte produktet mod efterligning og misbrug," siger Henrik Jespersen, juridisk rådgiver med ekspertise inden for beskyttelse af varemærker og design.

Designbeskyttelsen kan f.eks. gælde maskiner, emballager, møbler, tøj, tekstiler, legetøj, værktøj og fødevarer. Med en gyldig designregistrering kan man forbyde andre at udnytte designet, uanset hvilket produkt designet anvendes på.

 Mere om…
  • Den Danske Designpris 2008/09
  • ZYB - hybriden mellem mobil og web, der også rummer en vifte af sociale potentialer som f.eks. levende opdateringer fra Facebook og andre tjenester.
  • be by Resound - et innovativt og banebrydende design til personer med høretab.
 Fakta om design
Chas. Hude A/S | København: H. C. Andersens Boulevard 33 - 1780 København V | Århus: Marselisborg Havnevej 36 - 8000 Århus C