Nyheder



3. november 2008

Freedom-to-Operate

En Freedom-to-Operate analyse giver dig et svar på, om du har fri bane til at udøve din opfindelse kommercielt.

Patentretten er en forbudsret. Det betyder, at du som patentindehaver har ret til at forbyde andre at udøve din patenterede opfindelse kommercielt.

Selvom du har patent på en opfindelse, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du har lov til at udøve opfindelsen. F.eks. kan et mere overordnet patent blokere for udøvelsen, hvis opfindelsen falder ind under beskyttelsesomfanget af det overordnede patent. Der kræves såkaldt "Freedom-to-Operate" for at udøve opfindelser.

Spot på Freedom-to-Operate

I seneste nummer af fagbladet Dansk Kemi beskriver patentrådgiverne Flemming Gundorph Hansen og Bent Christensen principperne i Freedom-to-Operate gennem et konkret patent-eksempel hentet fra medicinalindustrien.

Flemming Gundorph Hansen og Bent Christensen er en del af Chas. Hudes Life Science & Chemistry gruppe. Patentrådgiverne har udarbejdet mange Freedom-to-Operate analyser for danske og udenlandske virksomheder i kemi- og medicinalbranchen.

 Freedom-to-Operate

Forud for lanceringen af et nyt produkt er det afgørende, at du kender patent-situationen inden for produktområdet. Tjekker du ikke om der er fri bane rent patentmæssigt kan du uforvarende komme til at krænke andres patentrettigheder.

Krænker du andres patentrettigheder, kan dit produkt blive stoppet og din krænkelse blive gjort erstatningspligtig. For at undgå dette, kan du med fordel forud for lanceringen af dit produkt få udarbejdet en krænkelsesvurdering eller en såkaldt Freedom-to-Operate analyse. Analysen beskriver relevante patentansøgninger og patenter og vurderer på baggrund af kravene og beskrivelserne i disse, om dit produkt vil krænke andres patentrettigheder.

En Freedom-to-Operate analyse giver dig et svar på, om du har fri bane til at udøve din opfindelse kommercielt.

 Fakta om patenter
Chas. Hude A/S | København: H. C. Andersens Boulevard 33 - 1780 København V | Århus: Marselisborg Havnevej 36 - 8000 Århus C