Nyheder



15. marts 2006

Advarsel - "falske" regninger

Advarsel - "falske" regninger fra Federated Institute for Patent & Trademark Registry (F.I.P.T.R. Service) fra U.S.A. (15. marts 2006).

Der verserer for tiden "falske" regninger fra et firma, som fremstår som værende et autoriseret registreringskontor. Indtil videre har vi kun kendskab til regninger vedrørende nyligt registrerede EU-varemærker, men det er ikke utænkeligt, at danske indehavere af nyligt udstedte patenter hos EPO også vil modtage disse opkrævninger.

Regningerne er udformede, så man får det indtryk, at der er tale om betaling for registrering af varemærker. Men da hverken Federated Institute for Patent & Trademark Registry (F.I.P.T.R. Service) eller lignende firmaer er autoriserede i forbindelse med registrering af patenter og varemærker, er der i bedste fald tale om et privat register over patenter eller varemærker og i værste fald tale om svindel.

Er du i tvivl om en regning skal betales, er du som altid velkommen til at ringe til en af vores rådgivere.

Chas. Hude A/S | København: H. C. Andersens Boulevard 33 - 1780 København V | Århus: Marselisborg Havnevej 36 - 8000 Århus C