Accept af cookies fra Chas. Hude

Vi benytter cookies til flere formål, bl.a. til at forbedre din brug og oplevelse af hjemmesiden.

 

IP-administrator til Chas. Hude

Vil du være med til at omsætte vores kunders idéer til værdifuld IPR?

En af Nordens førende IPR-virksomheder, Chas. Hude, har en ledig plads på holdet. Hvis du har sikker sprogsans og arbejder systematisk og detaljeorienteret, kan du blive en del af et stærkt team. Hos Chas. Hude har vi et tæt og tillidsfuldt samspil med vores kunder og bruger vores jura- og IPR-ekspertise til at sætte nye trends i branchen. Som ny IP-administrator vil du blive en del af en omfattende strategiproces med mulighed for indflydelse på det fremtidige Chas. Hude og være med til at sikre og udbygge vores høje kvalitet og fremtrædende markedsposition.

Din profil:
• Erfaring fra branchen samt interesse for jura og immaterialret.
• Du har en solid sproglig baggrund
• Din uddannelse er BA i engelsk, cand.ling.merc. eller lign.
• Du skal beherske både dansk og engelsk på højt niveau
• Du er en udpræget teamplayer
• Du er systematisk, detaljeorienteret, analytisk og serviceorienteret

Dine arbejdsopgaver:
Du skal assistere vores rådgivere i den administrative sagsbehandling af IP-ansøgninger. Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet håndtering af IP-porteføljer i samråd med en eller flere rådgivere. Sammen med rådgiverne skal du også udarbejde IP-ansøgninger, der sikrer, at vores kunder beskytter og udnytter deres immaterielle rettigheder herhjemme og i udlandet. Kort sagt: Du skal bevare overblikket og bidrage til kvaliteten fra start til slut.

Dit nye job:
Som IP-administrator får du et spændende job med en høj grad af personlig frihed og et godt arbejdsmiljø med dygtige, ambitiøse og engagerede kolleger. Vi bygger på højt kvalificerede medarbejdere, og derfor får du mulighed for individuel, faglig udvikling og videreuddannelse. Hos Chas. Hude er alle kolleger med til at påvirke dagligdagen og sætte præg på virksomheden. Du bliver derfor en del af et velfungerende fagligt og socialt miljø, hvor vi sætter trivsel højt.

Vi tilbyder derudover en attraktiv lønpakke, fleksible arbejdsforhold samt diverse personalegoder, der matcher de kompetencer og den erfaring, du bringer med til vores virksomhed. Vi lægger vægt på, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Næste skridt:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte team leader Brit Olesen på telefon 5199 3476. Vil du være en del af et stærkt IPR-team, skal du sende din ansøgning til Chas. Hude på chashude@chashude.com . Husk at skrive ”IP administrator” i emnefeltet. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi afholder løbende samtaler med henblik på tiltrædelse snarest muligt.